Hjælp til at nedsive regnvand

Nyt nedsivningskort kan hjælpe dig med at afgøre, hvor du bedst kan placere din regnvandsløsning, hvis du vil nedsive eller forsinke regnvandet på din egen grund og dermed aflaste kloaksystemet.


På siderne om regnvand kan du læse om faskiner, regnvandsbede og meget mere. Og på nedsivningskortet kan du se, hvad potentialet for nedsivning er i de enkelte områder. Du kan også læse mere om regler for ansøgning om tilladelse til nedsivning og om, hvordan du kan få op til 23.000 kr. udbetalt, hvis du frakobler dit regnvand fra spildevandssystemet.  

 

Gentofte Kommune vil i løbet af 2012 og 2013 afholde en række inspirationsaftener i samarbejde med de lokale grundejerforeninger i kommunen. Målet er at give grundejere ideer til, hvad de selv kan gøre for at tilbageholde regnvandet på egen grund.

 

Den første inspirationsaften afholdes i samarbejde med Dyssegård grundejerforening den 10. maj i Dyssegårdskirken kl. 19-21.



Ansvarlig for siden:

Natur og Miljø
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988575,