Kom og hør om projektet for Teglgårdsgrunden

Gentofte Kommune inviterer alle interesserede borgere og interessenter til informationsmøde om projektet på Teglgårdsgrunden.

Teglgårdsgrunden

Mødet foregår:

Mandag den 18. juni 2012 kl. 19.00 - 21.30 i aulaen på Skovshoved Skole, Korsgårsvej 1, 2920 Charlottenlund.

Projekttegning:

Kommunen afholdt i 2008 og 2009 flere borgermøder om den fremtidige anvendelse af Teglgårdsgrunden. På baggrund af disse møder udarbejdede Gentofte Kommune et idékatalog, der efterfølgende blev sendt i høring.

Idékataloget dannede med borgernes kommentarer og synspunkter en ramme for lokalplan 332 for Teglgårdsgrunden. Den 25. oktober 2010 blev lokalplanen vedtaget og det endelige projekt for Teglgårdsgrunden er nu klar til udførelse.

Du kan se projekttegningen for Teglgårdsgrunden her (pdf).

Program:

  • Borgmester Hans Toft byder velkommen
  • Planchef Michael Holst holder et indlæg om projektet indtil i dag
  • Park- og Vejchef Niels Christian Koefoed fortæller om projektet som forventes udført
  • Spørgsmål til projektet
  • Tak for i aften