Modernisering af legepladser - Gentofte Kommune

Godt nyt til barnlige sjæle

Legepladserne i Nymosen og Hellerup Strandpark er nu i tip top stand.

Børn og barnlige sjæle har noget ekstra at glæde sig over, hvis turen går til Nymosen eller Hellerup Strandpark.

Torsdag klippede borgmester Hans Toft snoren til Nymosens nyistandsatte legeplads og på mandag kommer turen så til Hellerup Strandpark.

Åbningen i Nymosen blev fejret af lokale børn fra Bakkegårdsskolen og børnehaven Cassiopeia, der kunne glæde sig over en legeplads udformet som en forstørret skovbund med en bænkebider, der kravler gennem græsset. Legepladsen har rutchjebane, gynger, kravlenet, borde og bænke.

I Hellerup Strandpark er legepladsen udformet i et maritimt tema med skib, landgangsbro og udsigtstårn samt bænke forsynet med skibskoordinater.

Moderniseringen af de to legepladser er sket med midler fra kommunens særlige legepladspulje, der skal bruges til at modernisere alle legepladser i kommunen.

Ansvarlig for siden:

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39980000,