Tillykke til 282 idrætsmestre

Den årlige mesterskabsaften blev traditionen tro en festlig begivenhed

Onsdag den 14. marts hyldede Gentofte Kommune de mange dygtige idrætsudøvere, der i løbet af året har hjembragt medaljer til kommunen inden for 17 forskellige sportsgrene.

Sportsfolk, trænere og foreningsledere var inviteret til den traditionsrige mesterskabsaften, der foregik i rådhushallen.

I Gentofte Kommune lægger vi vægt på, at der er tilbud om idræt og bevægelse til alle – fordi det giver sundhed, glæde og livskvalitet. Jeres præsentationer er med til at inspirere andre til sunde og aktive fritidsinteresser,” sagde borgmester Hans Toft i sin tale ved arrangementet.

I 2011 har 282 idrætsmestre i Gentofte Kommune hjembragt medaljer indenfor følgende kategorier: guld i danske mesterskaber, guld i nordiske mesterskaber samt guld, sølv og bronze ved verdensmesterskaber og europamesterskaber.

Gentofte i samarbejde med DIF

Mesterskabsaftenen var også en anledning til at markere det nye samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund. Borgmester Hans Toft og DIF formand Niels Nygaard underskrev aftalen om frikommuneforsøget vedr. DIF.

Samarbejdet over de næste tre år har til sigte at skabe bedre vilkår for foreningerne gennem udvikling af rammer og samarbejdsfora.

Ansvarlig for siden:

Børn Unge og Fritid
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39984500,