Har du minder fra Første Verdenskrig?

I så fald kan du være med til at bevare historien og dele den med andre i hele verden via den store europæiske database Europeana.

I hele Europa afholdes digitaliseringsdage for at få borgerne til at aflevere historier og billeder til Europeana projektet om 1. verdenskrig 1914-1918. Formålet er at indsamle borgernes egne fortællinger om konflikten. I Danmark afholdes der nationale digitaliseringsdage den 9.-10. november, hvor man kan møde op med sine erindringer og ting, som digitaliseres på stedet.

Lån os din historie

Her i Gentofte afholdes digitaliseringsdagen lørdag den 10. november kl. 10-14 på Gentofte Hovedbibliotek under overskriften ”Lån os din historie - fra 1. verdenskrig og tiden 1914-1918”. Her kan du møde op, få digitaliseret din historie og oploade den direkte til Europeana.

Vi vil gerne have hverdagshistorien

Så har du en cigarkasse oppe på loftet med din oldefars billeder fra 1. verdenskrig? Eller måske har du breve til fronten fra din oldemor eller en gammel dagbog, fotografier eller andre genstande, der fortæller om tiden? Så vis os det og del med andre! Vi eftersøger minder, der kan kaste lys over krigstidens levevilkår. På den måde får vi fortalt historien om, hvordan folk levede i Danmark og Gentofte under krigen.

Europeana

Arrangementet ”Lån os din historie” afholdes i samarbejde med Europeana, www.europeana.eu, som er et digitalt bibliotek for Europas kulturarv. Europeana erden samlede base, hvor man kan søge i bøger, tidsskrifter, film, kort, fotos og musik fra hele Europa.

Ansvarlig for siden:

Kulturafdeling
Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, -,