Farttavler ved flere skoler

Gentofte Kommune opsætter elektroniske farttavler ved flere af kommunens skoler. Kommunen ønsker at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne.

I løbet af efteråret opsættes der 10 elektroniske farttavler ud for yderligere seks skoler, der ligger ved mere trafikerede veje – Baunegårdsvej, Dyssegårdsvej, Fredensvej, Kildegårdsvej og Hellerupvej.

 

Kommunen indfører samtidig fartbegrænsning på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen, hvor der er flest skoleelever på vejene. Resten af døgnet gælder den almindelige fartbegrænsning på 50 km/t.

 

”Fart er et særligt fokusområde i kommunens Trafikpolitik”, fortæller Lisbeth Winther, formand for Teknik og Miljøudvalget, ”og vi håber, at farttavlerne vil gøre bilisterne ekstra opmærksomme på skoleeleverne og få dem til at sætte hastigheden ned i myldretiden.”

 

Farttavlerne vil vise fartbegrænsningen på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen. Resten af døgnet vil farttavlerne vise bilisternes hastighed.



Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,