Ny akuttelefon -1813

Bor du i Region Hovedstaden, skal du fra 1. januar 2014 ringe 1813 ved akut skade eller ved pludselig opstået sygdom. Det nye nummer erstatter det tidligere nummer til lægevagten.

Ved skade eller pludselig sygdom - ring 1813. Bedre akuthjælp fra 1. januar 2014

Hvornår skal jeg benytte 1813?

1813 er akuttelefonen i Region Hovedstaden. 1813 bemandes af læger og sygeplejersker, som guider dig til den rette og hurtigste hjælp – døgnet rundt.

Du skal ringe 1813 når:

 

Når din egen læge har lukket

På 1813 guider læger og sygeplejersker dig til den rette behandling. De kan fx henvise dig til en akutmodtagelse eller akutklinik - eller sende en læge hjem til dig.

Du har brug for at komme i hurtig behandling.

1813 kan oplyse, på hvilken akutkmodtagelse eller akutklinik der er kortest ventetid. Du kan også få oplyst, hvornår du kan forvente at blive undersøgt eller behandlet.

Møder du uanmeldt op på en akutmodtagelse eller akutklinik, får du hjælp efter behov, men må regne med ekstra ventetid.

Du har brug for et godt råd

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre ved en skade eller ved pludselig sygdom? Haster det, eller kan det vente? Kan du selv klare problemet? Ring 1813.

Akut livstruende skade eller sygdom - ring 112

Har du brug for øjeblikkelig hjælp ved akut livstruende sygdom eller skade, skal du som tidligere ringe 112.

Du kan læse mere om den nye akutordning på www.regionh.dk/akut

Ansvarlig for siden:

Social & Sundhed
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, ,