Telefoninterviews til Projekt ”Fremtidens gode og aktive ældreliv”

I ugerne op til jul gennemfører Gentofte Kommune i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning og Center for Sund Aldring telefoninterviews, med fokus på fremtidens gode og aktive ældreliv.

Omkring 400 Gentofteborgere er på baggrund af alderskriterier udvalgt til at deltage i undersøgelsen.

Det er analyseinstituttet Wilke, der gennemfører interviewene, og de udvalgte borgere kontaktes derfor direkte telefonisk af Wilke på vegne af Social og Sundhed i Gentofte Kommune.

Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker at deltage i undersøgelsen.

Ny viden om fremtidens ældreliv

Målet med projektet er blandt andet at opbygge en ny og nuanceret forståelse af forudsætningerne for det gode liv blandt morgendagens ældre.

Gentofte Kommune ønsker at indkredse og teste løsninger, som kan omsættes til målrettede indsatser og services – alt sammen for at bidrage til sundhed og trivsel for den enkelte.

Projektet tager blandt andet udgangspunkt i de nye perspektiver, der ligger i forlængelse af kommunens arbejde med hverdagsrehabilitering ("Træn dig fri") og velfærdsteknologi. 

Hvad spørger vi om?

Eksempler på spørgsmål som projektet skal levere indsigt i er:

  • Hvad efterspørger nutidens og fremtidens ældre af socialt indhold i et godt ældreliv?
  • Hvordan kan kommunen understøtte ældre med henblik på at sikre, at de får tilgodeset deres sociale behov?
  • Hvordan kan kommunen, ud over social trivsel, understøtte størst mulig selvhjulpenhed?  

Projektet afvikles i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning, med deltagelse af Center for Sund Aldring (Københavns Universitet).

Alle telefoninterviews forventes gennemført inden jul.

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Thomas Bille, tlf. 39 98 60 30.

Venlig hilsen

Social og Sundhed

Gentofte Kommune.

Ansvarlig for siden:

Social & Sundhed
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, ,