Nye informationsmøder om fjernvarme i Vangede

Gentofte Fjernvarme oplevede stor interesse for informationsmøderne om fjernvarme på Vangede Bibliotek d. 23. og 29. januar. Derfor afholdes nyt imøde den 7. februar.

Alle beboere skal have mulighed for at høre om fjernvarme til et informationsmøde. Derfor indbyder vi til endnu et informationsmøde om muligheder og fordele ved fjernvarme og udbygningen i Vangede.  

Mødet finder sted torsdag d. 7. februar kl. 19.30 på Gentofte Rådhus

Program

Der er mange penge at spare ved at skifte til fjernvarme. Men det kan være en stor beslutning at skifte til fjernvarme. Til informationsmødet har du derfor blandt andet mulighed for at høre mere om:

  • de økonomiske og miljømæssige fordele ved fjernvarme
  • planen for udbygning i Vangede, og hvornår vi forventer at være på din vej
  • Gentofte Kommunes ambitiøse klimaplan, og hvilken rolle udbygningen af fjernvarmenettet spiller heri, ved formanden for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther

Du vil også have mulighed for at stille spørgsmål og få beregnet din fjernvarmeøkonomi.
Mødet varer ca. en time. Der serveres kaffe og kage.

Tilmelding

Tilmelding til mødet på Gentofte Rådhus er ikke nødvendig, men af hensyn til servering, hører vi gerne fra jer.

Mail: fjernvarme@gentofte.dk

Tlf.  3998 8100.