Kommuneplan 2013 - Gentofte Kommune

Kommuneplan 2013

Kommunalbestyrelsen vedtog den 17. juni 2013 Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. Målet er at udvikle og bevare kommunen som en attraktiv kommune til glæde for borgerne.

Kommuneplan 2013 bygger videre på kommunens kvaliteter som fx den righoldige kulturarv, de mange grønne områder, søer, skov og strand og bydelenes særkender.

Kommuneplan 2013 sætter fokus på

  • Grøn Strukturplan – som løftestang til sundhed og trivsel
  • Planer for kommunens bydel
  • Kulturarven
  • Byens rum – bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik
  • Trafikale udfordringer
  • Detailhandel
  • Klimaforandringer og bæredygtig udvikling

Samtidigt tager Kommuneplan 2013 hensyn til de forandringer, der sker i samfundet, ved at sikre gode muligheder for en sund og aktiv livsstil med udgangspunkt i bl.a. kommunens sundhedspolitik, trafikpolitik, og idræts- og bevægelsespolitik og Grøn Strukturplan.

Kommuneplan 2013 bygger videre på den vedtagne strategi for kommuneplanlægningen og Kommunalbestyrelsens mål og visioner fra Gentofte-Plan 2013. Kommuneplanen udstikker retningslinjer for den overordnede fysiske udvikling, som Kommunalbestyrelsen vil arbejde for i de kommende 12 år. Kommuneplanen revideres hvert 4. år.

Offentlig høring

Forslaget til Kommuneplan 2013 har været i høring fra 22. januar 2013 til 19. marts 2013, hvor alle borgere, erhvervsliv og organisationer var velkomne til at komme med forslag og synspunkter til kommuneplanen. De indkomne høringssvar er blevet behandlet i Byplanudvalget og Økonomiudvalget og indgår således i Kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag for vedtagelsen af Kommunalplan 2013.

Du kan finde Kommuneplan 2013 her, på kommunens biblioteker og i Kommuneservice på Gentofte Rådhus.

Ansvarlig for siden:

Plan og Byg
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39983710,