Renovering af legeplads i Øregård Park og Gentofte Park

Nu renoverer Gentofte Kommune legepladserne i Øregård Park og Gentofte Park. Legepladsen i Øregård Park er lukket fra 30. september og legepladsen i Gentofte Park er lukket fra 7. oktober.

Legepladsen i Gentofte Park

Begge legepladser åbner igen i starten af november.

Hvad gør vi?

I Øregård Park males den karakteristiske hvide kuppel op og sneglehuset males i samme hvide farve. Området bag ved dækningsgraven aktiveres med et spændende klatretårn med stålrørs rutsjebane og netbro. Der etableres desuden en natur balancesti inde i skovbeplantningen, der opsættes nye stålgyngestativer og nogle gynger udskiftes.

På Gentofte Park Legeplads udskiftes 5 personers gyngestativet med et karakteristisk stålgyngestativ med 6 gynger. Karrusellen udskiftes med en ny matchende karrusel i stål. Stålredskaberne er af en bedre kvalitet end de gamle redskaber og har dermed en længere forventet levetid. Der opsættes desuden boldbander og mål, samt vippe, hængekøje, klatresommerfugl, rutsjebane mm.

Legepladserne er derfor lukket indtil starten af november.