Hvem skal have Initiativprisen 2014?

Gentofte Kommune opfordrer alle til at være med til at vælge årets initiativtager.

I 2013 gik Gentofte Kommunes Initiativpris til Vangedes Venner. De fik prisen for deres store engagement og evne til at skabe gode oplevelser.

 

I år er det sjette gang, du kan indstille en kandidat til Gentofte Kommunes Initiativpris. Prisen går til en person eller en gruppe af personer, der har gjort en særlig indsats for lokalsamfundet - fortrinsvis inden for det sociale eller kulturelle område eller indenfor idræts- eller erhvervslivet.

 

Engagerede og aktive borgere har afgørende betydning for at den sammenhængskraft, man kan opleve alle vegne i Gentofte, og kommunen vil med prisen gerne anerkende den indsats, der gør en forskel i dagligdagen for rigtig mange. Udover æren får prismodtageren 25.000 kr.

 

Hvem skal have årets pris?

Indsend dit forslag til en prismodtager til Kulturkonsulent Per Sohl, Kultur og Bibliotek, Gentofte Kommune, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, ps@gentofte.dk.

 

Du skal skrive en kort begrundelse samt medsende kontaktoplysninger på kandidaten.

 

Deadline for forslag er den 1. marts 2014.



Ansvarlig for siden:

Kulturafdeling
Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, -,