Hvad synes du om vores plan om at plante nye træer og stauder på Hellerup Kirkegård?

Kom med til 2. borgermøde, hvor forslaget til den nye bevaringsplan for Hellerup Kirkegård vil blive præsenteret.
Mødet bliver afholdt på: Rygårdcentrets sal 2+3, onsdag den 22. april 2015 klokken 19:30 – 21:00.

Hellerup Kirkegård Afdeling 29

Den mere end 100 år gamle kirkegård skal nænsomt renoveres, så den i højere grad kan leve op til brugernes ønsker og behov. Ud over de traditionelle gravstedstyper skal der også kunne indrettes nye steder, hvor man kan mindes sine kære – f.eks. i en blomstrende kirkegårdshave eller i en skyggefuld skov.

Derudover plantes mere end 100 mindre blomstrende træer, som især om foråret vil tilføre stedet øget skønhed og poesi.

I yderkanten af kirkegården kan der indrettes små rekreative områder – en blomstrende kirkegårdshave og en sval skovlomme - , som opfordrer til rolig og afslappende ophold for kirkegårdens besøgende.

Kirkegården skal fremstå smuk, overskuelig og med en genkendelighed gennem alle årstider til trøst, glæde og gavn for kommunens borgere.