Ingen dødsboskatter til Gentofte Kommune

I sidste uge skrev Berlingske Tidende og andre medier, at Gentofte Kommune ville modtage halvanden mia. kr. fra boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller.

Berlingske beskrev en række nye oplysninger om boet, hvoraf det fremgik, at der samlet ville blive betalt ca. 4,6 mia. kr. i skatter og afgifter i løbet af april – og at en tredjedel ville tilfalde Gentofte Kommune. Dette er ikke korrekt.

SKAT har nu meddelt, at Gentofte Kommune ikke får andel i dødsboet efter Mærsk McKinney Møller. Det betyder, at Staten modtager hele skatten efter dødsboet, og at ingen del af skatten tilfalder Gentofte Kommune.

Gentofte Kommune beder nu SKAT  om nærmere at belyse grundlaget for SKAT håndtering af dødsboet og dets skatter.

Ansvarlig for siden:

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39980000,