Tilladelse til midlertidig afledning og udledning af grund og overfladevand ved Gentofterenden

Gentofte Kommune meddeler hermed Tilladelse til midlertidig afledning og udledning af grund- og overfladevand samt infiltration i forbindelse med klimatilpasning af Gentofterenden.

Tilladelse til udledning meddeles i henhold til § 28 stk. 1 i Lov om Miljøbeskyttelse, LBK nr. 966 af 23. juni 2017 og Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr. 726 af 1. juni 2016. Udledningstilladelsen meddeles på en række vilkår.

Klagevejledning

Gentofte Kommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Klagen skal være indgivet senest den 31. oktober 2017.
En eventuel klage skal indgives via Klageportalen – følg link på forsiden af www.nmkn.dk
Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Miljø- og Fødevareklagenævnet i Klageportalen, og kommunen vil efterfølgende indsende sin udtalelse om sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt det materiale, der har ligget til grund for afgørelsen. Når du klager, skal du samtidigt betale et gebyr som opkræves via betalingskort i Klageportalen. Nævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er betalt. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om klageforløb og gebyrordning kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Søgsmål

Afgørelsen kan indbringes for domstolene, jf. § 101 i Lov om Miljøbeskyttelse.
Evt. retssag skal anlægges senest den 3. april 2018. Hvis afgørelsen er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil fristen for at anlægge sag dog være 6 måneder efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse foreligger.