Jul i Gentofte 2017 - Gentofte Kommune

Jul i Gentofte 2017

Køb fine, håndlavede, små og større gaver på julemarkeder, få dig en gang gløgg for at komme i julestemning, eller hør julemusik og bliv underholdt. Her får du et overblik over de julearrangementer, som kommunen står for.

Jul i børnebiblioteket: Nisser på spil

Fredag 1. december til Søndag 24. december.

Der er nisser på spil i børnebiblioteket, og i december måned vil der være gemt pakkekalendergaver i biblioteket. Vi gemmer én pakke pr. dag - hvem finder den først? Kom og led blandt pegebøger, julefilm og gyserhistorier. Der vil også være mulighed for at klippe julepynt og svare på bibliotekets julequiz. Alder: 2-14 år. Ingen tilmelding. 

Sted: Vangede Bibliotek.

Luciaoptog

Fredag d. 15. december kl. 16.30 -17.00.

Lyset bæres ind, når børn fra Musikskolens Sangloppekor går Luciaoptog gennem biblioteket. Efter optoget synger børnene julesange på Bibliotekstorvet.

Sted: Gentofte Hovedbibliotek.

Jul på Garderhøjfortet

Weekender i december kl. 10.30-16.00.

Op til jul inviterer Garderhøjfortet til julehygge for hele familien. Her er mulighed for at klippe gammeldags julepynt, skrive julekort med pen og blæk, lave små nisser til julebordet, eller man kan gå på jagt efter drillenisserne, der har stjålet telegrafistens morsebeskeder.

Der er juleaktiviteter på Garderhøjfortet i alle weekender fra d. 2/12-17/12, samt d. 22 og d. 26-30/12. Fortet har lukket d. 23-25/12 samt d. 31/12 og 1/1. Fortet har sine normale åbningstider, som er 10:30 – 16:00.

Sted: Garderhøjfortet.

Besøg Garderhøjfortets hjemmeside