Gentofte Kommune får egen sygeplejeklinik

Sygeplejeklinikken giver borgerne flere fordele - blandt andet at de selv kan aftale tid på klinikken, i stedet for at vente på besøg af hjemmesygeplejersken.

Den nye sygeplejeklinik i Gentofte er til de borgere, som er visiteret til hjemmesygepleje. Fremover kan borgerne selv aftale en tid, der passer ind i deres hverdag.

På klinikken kan man blandt andet få behandlet sår, dryppet øjne og få lægeordinerede indsprøjtninger. Derudover underviser sygeplejerskerne borgerne i fx blodsukkermåling.

Hjemmesygeplejerskerne på klinikken kan også tage hånd om uforudsete ting, fordi det på klinikken er muligt at have et større lager af sygeplejeartikler.

Klinikken ligger på  Mitchellsstræde 5. Klinikken åbner mandag 18. september.

Henvisning

Man kan blive henvist til klinikken af hjemmeplejen, egen læge, speciallæge, Visitationen, Tranehaven og hospitalet.

Fortsat udkørende sygeplejersker

Sygeplejeklinikken er et tilbud til borgere, som selv kan transportere sig til klinikken - evt. med hjælp fra pårørende. Borgere, som ikke selv kan transportere sig til klinikken, vil fortsat få besøg af en sygeplejerske i hjemmet.