Aflysning af valg til Integrationsrådet - Gentofte Kommune

Aflysning af valg til Integrationsrådet

Det er tidligere oplyst, at der afholdes valg af flygtninge- og indvandrerrepræsentanter til Integrationsrådet på valgmøde den 22. februar 2018. Valget aflyses imidlertid, da de rettidigt opstillede kandidater på forhånd er sikret en plads i rådet.

Ifølge Integrationsrådets vedtægt har Integrationsrådet 6 medlemmer og 6 suppleanter, der vælges af og blandt flygtninge/indvandrere i Gentofte Kommune ved skriftlig afstemning.

Der er desuden fastsat nærmere regler om valget i Integrationsrådets valgprocedure.

I alt 6 personer har opstillet rettidigt til valget. Da disse kandidater således er sikret en plads som medlem af Integrationsrådet, har valgbestyrelsen besluttet at aflyse valgmødet.

De 6 opstillede kandidater samt en række repræsentanter for foreninger m.v. forventes efterfølgende at blive udpeget som af Kommunalbestyrelsen som medlemmer af Integrationsrådet for funktionsperioden 2018-2021.

Integrationsrådets medlemmer og opgaver

Integrationsrådet, der har i alt 15 medlemmer, afgiver vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i Gentofte Kommune, og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunen.

Yderligere oplysninger

Henvendelse til fuldmægtig Karl Bøtker, telefon 3998 6040, eller via e-mail tilstabogudvikling@gentofte.dk.

Læs mere om Integrationsrådet i Gentofte Kommune.

 

Ansvarlig for siden: