Gentofte Hovedbibliotek søger forpagter til café og kantine

Biblioteket ønsker at finde en ny forpagter til husets café og kantine, så huset kan udvikle og skærpe sin profil som mødested præget af fællesskab og kulturoplevelser af høj kvalitet.

Gentofte Hovedbibliotek er et kulturhus, der foruden bibliotek huser udstillingsstedet Tranen for eksperimenterende samtidskunst og Gentoftes lokalhistoriske arkiv.

Biblioteket besøges årligt af godt 250.000 gæster, og huset er kendt for et stærkt arrangementsprogram for både børn og voksne samt en lang række borgerdrevne aktiviteter og klubber.

Mere om forpagtningsaftalen

På bibliotekets hjemmeside kan du læse mere om rammer og vilkår for forpagtningsaftalen

Venlig hilsen Gentofte Hovedbibliotek.