Ansøgning om kystbeskyttelse matr.17hs, Richelieus Allé 10, 2900 Hellerup

Gentofte Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse i form af etablering af kystbeskyttelsesmur til erstatning af en ældre mur.

Richelieus Allé 10

Gentofte Kommune behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, (LBK nr. 78 af 19. januar 2017, jf. lov nr. 46 af 23. januar 2018 samt ændret ved lov nr. 720 af 8. juni 2018).

Vi skal samtidig vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelsen om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21. august 2018).
 
Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen kan rettes til Natur og Miljø på miljo@gentofte.dk eller telefon 39 98 85 75  senest den 22. oktober 2018.