Aktivt Efterår 2018

Læs om alle de gode aktivitetstilbud, børn og unge fra Gentofte kan benytte sig af i efterårsferien. Tilbudet gælder fra 0. klasse og opefter.

Aktivt Efterår er for alle børn og unge, der går i skole i Gentofte Kommune eller bor i Gentofte Kommune.

Aktivt Efterår foregår i uge 42.

Udvalgte foreninger og kulturelle institutioner slår i perioden dørene op for i alt 22 forskellige sports- og kulturelle aktiviteter.

Program for Aktivt Efterår

Programmet for Aktivt Efterår 2018 kan ses her på siden og på ForældreIntra. 

Se program for Aktivt Efterår 2018 (Z-Mags version)

Se program for Aktivt Efterår 2018 (PDF)

Tilmelding

Tilmeldingen slutter onsdag den 10. oktober kl. 10.00.
Ønskes der at købe billet efter denne dato skal der ringes på tlf 39 98 50 11 hvorefter der vil blive åbnet for tilmeldingen i det omgang det er muligt.

Bemærk, at det udelukkende er muligt at tilmelde sig online via de links, der findes i programmet, og at betaling kun kan ske med betalingskort.

Hvis du har brug for hjælp til vores online selvbetjeningsløsning, kan du ringe på tlf. 39 98 55 85. 

Bemærk venligst, at vi ikke kan bestille en plads for dig, men udelukkende kan vejlede dig.

Tilmeldingen er først gennemført, når der er betalt. Alle betalingskort modtages.

Har du spørgsmål i øvrigt, så kontakt Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid på tlf. 39 98 50 11 eller send en mail til fritid@gentofte.dk

Venlig hilsen

Gentofte Kommune.