Ny chatbot på gentofte.dk

Nu kan du chatte med Kommune-Kiri og få svar på ofte stillede spørgsmål på borgerserviceområdet. Vi lancerer i denne uge chatbotten Kiri på gentofte.dk.

I 2019 vil Gentofte Kommune afprøve chatbotten som en supplerende kanal til hjemmesiden og til at kontakte Borgerservice. Kiri kan svare på spørgsmål døgnet rundt, og den enkle dialogform kan være en nem måde at tilgå informationerne på gentofte.dk.

Kiri kan svare på generelle spørgsmål, som Borgerservice ofte bliver spurgt om. I første omgang er der udvalgt en række populære emner – fx pas, kørekort og flytning. Kiri vil ikke kunne svare på alt, men efter lancering vil chatbotten løbende blive trænet og videreudviklet, og jo flere spørgsmål Kiri får, jo bedre bliver hun til at svare. 

Gentofte, Frederiksberg, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Roskilde Kommune er sammen om at udvikle Kiri som et pilotprojekt sammen med Deloitte. Projektet tager afsæt i den norske chatbot ’Kommune-Kari’, som er udbredt i 70 norske kommuner. 

Læs mere om Kommune-Kiri på gentofte.dk