Vandråd 2019/2020

Vandrådet for Hovedvandopland 2.3 Øresund er nedsat.

Gribskov Kommune er sekretariatskommune for hovedvandopland 2.3 Øresund.

Det betyder, at Gribskov Kommune skal facilitere møderne fremadrettet for vandrådet i oplandet.

D. 26. november 2019 afholdt oplandskommunerne møde omkring nedsættelse af vandrådet i oplandet efter anmodning fra organisationer og foreninger med interesse i vandløbsarbejdet i hovedvandopland 2.3 Øresund.

Oplandskommunerne havde tilsammen modtaget anmodninger fra 21 interesserede.

Et vandråd kan maksimalt bestå af 20 deltagere, og en fordeling efter gældende retningslinjer, beskrevet i BEK nr 1060 af 22/10/2019, Bekendtgørelse om vandråd m.v., blev derfor benyttet.

Se bekendtgørelse om vandråd på Retsinformation.dk

Organisationer og foreninger, som har har fået plads i vandrådet:


  • Fredensborg Vandløbslav
  • Friluftsrådet
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Dansk Skovforening
  • Esrum Ålaug
  • Danske Vandløb
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Nordsjællands Landboforening
  • Gribskov Vandløbslaug
  • Dansk Kano og Kajak Forbund
  • Dansk Vand- og Spildevandsforening
  • Landbrug & Fødevarer
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Foreningen Naturparkens Venner

Alle organisationer og foreninger, som har anmodet om plads i vandrådet, vil få direkte besked om enten afslag eller tildeling af en plads i vandrådet. Samtidig fremsendes oplysninger om fremtidig mødeaktiviteter m.m. ligesom Miljø- og Fødevareministeriet vil blive informeret om det nedsatte vandråd for Hovedvandopland 2.3 Øresund.

Har du spørgsmål i forbindelse med vandrådet, kontakt Bjørn Aaris-Sørensen på tlf. 72 49 68 13 eller mail basoe@gribskov.dk.