Jagtrevir

Jagt gav prestige og var en vigtig aktivitet for kongen, både som statussymbol og af hensyn til hoffets madforsyning.

Ved reformationen i 1536 beslaglagde Kong Christian den 3. alt kirkens gods og ejede nu tusindvis af ejendomme over hele landet. Det var hverken effektivt for godsdrift eller vildtforvaltning, så i løbet af 1500-tallet samlede kongerne deres ejendomme i sammenhængende godser.

I 1670 indhegnede kronprins Christian Boveskov nær Ordrup i bekvem afstand nord for København, hvor han kunne drive parforcejagt - en jagtform, hvor byttedyret udmattes af løbende jagthunde, inden det dræbes af en udvalgt jæger.

Samme år - 1670 - døde Frederik den 3. og Christian den 5. nedlagde herefter landsbyen Stokkerup ved Boveskov, og udvidede dyrehaven til at omfatte nutidens Dyrehave og Jægersborg Hegn.

Det kuperede Nordsjælland, med vidtstrakte moser og skove, var ideelt for hjortevildtet. Her indrettede den enevældige Christian den 5. et fuldkommet såkaldt ”parforcejagtlandskab” efter fransk mønster, med snorlige vejsystemer.

Landskabet er stadig bevaret i Nordsjællands skove i dag. Kongevejene og Jægersborg Allé vidner i dag om den enevældige magtstruktur, men nu som led i det moderne samfunds infrastruktur og kulturarv.

Ibstrup Slot, syd for Dyrehaven, fik navnet Jægersborg, og herfra udgik de imponerende kongelige og aristokratiske jagter, med store flokke af brogede hunde, jagtpersonale og  jagthorn. 

Midt i Dyrehaven, højt på Sletten, rejstes en jagtpavillon, Hubertushuset, som i 1736 blev erstattet af Eremitageslottet.

Ansvarlig for siden:

Plan og Byg
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39983710,