De kongelige jagtveje er blevet verdensarv

Jagtvejene i Dyrehaven er kommet på UNESCOs prestigefyldte liste over verdensarv. Her kan du få mere at vide om parforcejagten og områdets jagtslotte.

Den franske parforcejagt blev indført af Christian d. 5. i 1670. Den særlige jagtform krævede store skovarealer, og her passede Jægersborg Dyrehave perfekt, og for jagtens skyld blev området nøje planlagt med et system af lige nummererede veje, som skar hinanden som stjerner. Skovlandskabet blev bevidst planlagt som udtryk for den enevældige konges guddommelig storhed og magt.

Nådestødet

Når parforcejagten var på sit højeste, kunne man høre hundegøen, råb og jagthorn i en skøn forening, mens fornemme jægere til hest med hunde forfulgte den største kornhjort i skoven. Når hjorten segnefærdig af udmattelse ikke kunne mere, og hundene holdt den an, så lød råbet ”Halali!”, og den fornemmeste i jagten – kongen – stod af hesten og dræbte hjorten med sin hirschfænger og gjorde en ende på dens lidelser.

Hjorten var udelukkende en rekvisit i dette skuespil, hvis medvirkende først og fremmest var de mange hunde, hestene, de uniformerede jægere og de fornemme jagtdeltagere med kongen som hædersgæst.

Jagtslottet

Når kongerne gik på jagt i de nordsjællandske skove, boede de på Ibstrup slot, som fra 1671 kom til at hedde Jægersborg Slot, - med henvisning til jagten. I dag ligger Jægersborg Kaserne der, hvor slottet tidligere lå.

I starten lå her en jagtgård, som dog var alt for lille for kong Christian d. 4. Han fik i stedet opført et prægtigt renæssanceslot. Opførelsen af slottet foregik samtidig med, at kongen byggede sin øjesten Rosenborg, og de to slotte havde derfor mange lighedspunkter. 

I 1761 fandt Frederik d. 5. slottet i for dårlig stand, og det blev desværre revet ned. Tilbage i dag står Jægergården fra 1734-39 opført med Laurids de Thurah som arkitekt.

Jagtvejene som kulturarv

Parforcejagterne sluttede endeligt i Danmark i 1777. Og Enevældens afskaffelse i 1848 satte endeligt punktum for de enevældige kongers magt, men sporene findes stadig i vores landskab, og er nu blevet en officiel del af verdens kulturarv.

Besøg Jagt- og Skovbrugsmuseets hjemmeside.

Ansvarlig for siden:

Gentofte E-Arkiv og Lokalhistorisk
, 39985820,