Carit Etlars grav

Den danske forfatter Carit Etlar (1816-1900) havde et nært forhold til Gentofte. Her levede han sine sidste år og holdt ofte litterære saloner i sin villa ved Brødrehøj.

Carit Etlar er et pseudonym for Johan Carl Christian Brosbøll. Han er især kendt for romanerne Gøngehøvdingen fra 1853 og Dronningens vagtmester fra 1855, men har i alt skrevet et stort antal romaner, fortællinger og skuespil.

Carit Etlar blev ifølge kongelig bevilling bisat i haven ved sin villa, ved foden af Brødrehøj, i krydset Vældegårdsvej/Smakkegårdsvej i Gentofte.

Efter hans død blev en landsindsamling iværksat for at skaffe midler til en mindebuste. Busten blev afsløret tre år efter forfatterens død og kan ses samme sted.

Statuen er udført af billedhugger Vilhelm Bissen.

Du kan læse mere om Carit Etlar – og mange andre Gentofte-forfattere - i Gentofte Bibliotekernes LitteraTURruter, der guider dig til litteraturhistoriske steder i kommunen.

Gå til siden med Gentofte Bibliotekernes LitteraTURruter

Find stedet: Hjørnet af Vældegårdsvej/Smakkegårdsvej, Gentofte.

Ansvarlig for siden:

Kulturafdeling
Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup, -,