Genvejsmenu

Genbrugsstationen

Hvor ligger genbrugsstationen og hvornår er den åben? Få svar her.

Gentofte Genbrugsstation

Opdatering 30. marts 2020 (Corona-beredskab):

Genbrugsstationen igen åben for private

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at det med adgangsregulering er forsvarligt, at kommunerne genåbner genbrugsstationerne for private.

Genbrugsstationerne i Vestforbrændings område – herunder genbrugsstationen i Gentofte – er derfor igen åbne for private fra i morgen tirsdag d. 31. marts 2020.

For at brugen af genbrugsstationen kan foregå forsvarligt ift. smittefare for borgere og medarbejdere, vil der være begrænsning på, hvor mange der kan være tilstede på pladsen samtidigt. 

Det er muligt at aflevere haveaffald på en særligt indrettet plads på parkeringspladsen over for Gentofte Stadion. Det er derimod ikke muligt at indlevere effekter til ’Igenbrug’ og hente kompost. Det bliver muligt at hente kompost senere, da årets kampagne er forlænget til 24. maj.

Åbningstider og adgangsforhold

Genbrugsstationen holder åbent fra tirsdag d. 31. marts på både hverdage og i weekender, mens der fortsat er lukket for ubemandet åbningstid.

Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 8:00 -18:00 samt i  weekender og på helligdage kl.10:00 -18:00.

Der vil kun være adgang fra indkørslen på Ørnegårdsvej. Adgangen til genbrugsstationen bliver reguleret af personale på stedet, og bilerne vil blive lukket ind i hold. Der kan derfor opstå ventetid og kø uden for genbrugsstationen.

Undgå smittespredning

For at undgå smittespredning i forbindelse med besøget på genbrugsstationen, skal følgende retningslinjer overholdes:

  • Følg anvisninger på skilte og fra personale.
  • Hold god afstand til andre (både personale og andre kunder)
  • Bliv i bilen til det er din tur til at læsse af, og gå kun hen til containeren en person ad gangen.
  • Brug handsker eller brug medbragt håndsprit både før og efter besøget. Der er ikke adgang til håndvask og håndsprit på pladsen.
  • Sorter dit affald hjemmefra, og gør opholdet så kort som muligt.
  • Medbring selv handsker, skovl og kost.

 

Erhvervsdrivende

For at sikre en mere effektiv aflevering af affald for de erhvervsdrivende åbnes genbrugsstationen på hverdage kl. 7-8, hvor der kun er adgang for erhverv. 
Det skal give de erhvervsdrivende en mulighed for at komme af med affaldet på et tidspunkt, hvor der ikke er pres på genbrugsstationen fra private.  

 

Opdatering 18. marts 2020 (Corona-beredskab):

Genbrugsstationen er kun åben for erhverv – lukket for private

Der modtages i øjeblikket kun affald fra erhverv.  

Genbrugsstationen er i nødberedskab og minimumsbemandet. Den holder derfor lukket i weekenden og er kun åben for erhvervslivet i hverdage. Private borgere må ikke aflevere affald på genbrugsstationen under COVID-19-beredskabet.

Det sker efter statsministerens beslutning om, at alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde i 14 dage.

Så mange offentlige arbejdspladser som muligt skal holde lukket, lyder det. Genbrugspladser er ikke vurderet som kritiske kommunale funktioner, som fx forsyning af vand, el og varme. Derfor holder

Gentofte genbrugsstation lige nu lukket i weekenden og er kun åbent for erhvervsaffald på hverdage. Resten af landets genbrugsstationer har for at undgå smitte af COVID-19 indført lignende indsatser.

 

Hvornår har Genbrugsstationen åbent?

Genbrugsstationen har åbent alle hverdage fra kl. 8.00 - 18.00.

Lørdage, søndage og helligdage 10.00 - 18.00.

Stationen holder lukket den 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

Udvidet åbningstid for private

 

Private kan tilmelde sig og få adgang til genbrugsstationen uden for den bemandede åbningstid.

Læs mere om udvidet åbningstid på genbrugsstationen og tilmeld dig her

Hvor ligger Genbrugsstationen?

Genbrugsstationen ligger på Ørnegårdsvej 15.

Hvad kan jeg aflevere på Genbrugsstationen?

Genbrugsstationen må ikke modtage restaffald. Ellers modtages stort set alle typer affald.

Læs mere om genbrugsstationen her.

Ansvarlig for siden:

Affald og Genbrug
Bernstorffsvej 159, 2920 Charlottenlund, 39988100,