Coronavirus - nyt til erhvervslivet

29. april 2020

Information til kørelærere

Kommuneservice har endnu ikke åbent for personlige henvendelser.

I kan aflevere jeres ansøgninger til os i postkassen ved indgangen til Kommuneservice.

Ansøgningerne skal ligge i en mappe med køreskolens / kørelærerens navn og telefonnummer.

Når ansøgningerne er behandlet, vil vi ringe til jer og aftale et tidspunkt hvor i kan afhente.

 

16. april 2020 

Din virksomhed kan få hjælp til at komme igennem Coronakrisen

Gentofte Kommune er bevidst om, at mange virksomheder og erhvervsdrivende er pressede under coronakrisen. Derfor har kommunen fremrykket betalingerne til kommunens leverandører, så regningerne betales hurtigst muligt. Alle fakturaer vil naturligvis, som normalt, blive kontrolleret før betaling. 

Kommunen undersøger også mulighederne for at fremrykke planlagte vedligeholdelsesarbejder, fx opgaver på skoler og dagtilbud, som ofte bliver foretaget i sommerferien, for også på denne måde at støtte de små og mellemstore virksomheder.

Gentofte Kommune arbejder løbende med mulighederne for at fremrykke allerede vedtagne anlægsinvesteringer for at skabe øget aktivitet på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen behandler emnet på sit møde den 27. april.

Kommunen har også valgt at følge regeringens og KL’s opfordring om at give virksomhederne mulighed for at udsætte betalingen af 2. rate af dækningsafgiften fra august til december 2020. Udsættelsen medfører ikke renteomkostninger i perioden. Alle ejere af erhvervsejendomme i kommunen har fået direkte besked via digital post. 

Få hjælp til rekruttering

Jobcenter Gentofte står klar til at hjælpe med at finde din nye medarbejder.

Læs mere om Gentofte Jobcenters rekrutteringsservice

Få råd og vejledning

Erhvervshus Hovedstaden er åben for alle virksomheder, der ønsker hjælp og sparring – ikke mindst i forhold til økonomi, likviditet og overblik over regeringens hjælpepakker. Sparringen er uvildig, fortrolig og gratis.

Erhvervshus Hovedstaden afholder også webinarer om, hvordan virksomheder kan håndtere coronakrisen: Se webinarer fra Copenhagen Business Hub/Erhvervshus Hovedstaden

Læs mere om Erhvervshusets hjælp og services på ehhs.dk eller ring på tlf. 4188 6667. 

Læs om hjælpepakker til erhvervslivet på virksomhedsguiden.dk

Foreign businesses in Denmark

Foreign businesses with activities in Denmark are also eligible to seek economic relief from the relief packages that the Danish government offers during the COVID-19 outbreak. 

Copenhagen Capacity offers an English translation on the subject: Read about relief packages - Copenhagen Capacity