Claus Vad – specialist i Business Intelligence i GIS-afdelingen

 

 

Hvilke arbejdsopgaver løser du normalt?

Mine normale arbejdsopgaver, som er Ledelses information samt data behandling for fagområderne, kan løses fuldt ud, selv om jeg arbejder hjemmefra. Som vi plejer at sige, så kan vi løse vores opgaver alle steder fra, bare der er en internet forbindelse. Jeg arbejder normalt på Rådhuset.

Hvordan har corona forandret din arbejdsdag, dine opgaver eller din måde at arbejde på?

Hverdagen er anderledes, fordi jeg er hjemme hver dag, og har derfor ikke den sociale kontakt med mine kollegaer. Men vi har fra dag et holdt team møde dagligt kl. 8:30, hvor opgaver drøftes samt evt. orientering fra ledelsen. Desuden har vi prøvet virtuel frokost et par gange, hvor det ikke er så arbejdsrelateret snak.

Vi er blevet rigtig gode til at mødes virtuelt, både for intern sparring i BI & GIS, samt på tværs af områder. Vi har bl.a. lavet en indberetningsløsning til HR, Løn og Personale, da KMD i første omgang ikke understøttede mulighed for Covid-19 relateret sygefravær. Dette blev så løst vha. Skype møder med deltagelse af BI & GIS, Digitaliseringsenheden, samt HR, Løn og Personale.

Hvad har corona-krisen lært dig? 

Jeg har lært, at det er vigtigt at holde kontakt, samt huske at holde pauser - gå en tur midt på dagen, hvor der er lidt mere fred her på det nordlige Amager.