Rafik Benchekc - boligsocial medarbejder

Vi holder afstand men arbejder stadig sammen

 

Hvilke arbejdsopgaver løser du normalt?

Normalt arbejder jeg og resten af det boligsociale team med at skabe tryghed ved bl.a. at være tilstede i socialt belastede boligområder. Jeg blev ansat i kommunen i august, og siden da har jeg arbejdet med at skabe en lang række aktiviteter for børn, unge og deres forældre, blandt andet legegrupper for børnene og en voksenklub, så de får et bedre kendskab til hinanden. 

Hvordan har corona forandret din arbejdsdag, dine opgaver eller din måde at arbejde på?

Vi kan i øjeblikket ikke køre de samme aktiviteter som før på grund af smittefaren. Så vi bruger tiden på i stedet at følge op på og evaluere alle de aktiviteter, vi har igangsat. Det har vi ikke kunnet nå indtil nu. Derfor er vi i gang med at beskrive og dokumentere de ting, vi har igangsat siden august. Vi ser på, hvad har virket, hvad har ikke virket, og hvilken forskel aktiviteterne gør. Det gør, at vi kan kvalificere vores arbejde endnu bedre. Det er rigtig godt. Samtidig planlægger vi også tiden efter coronaen, så vi kan systematisere vores tid endnu bedre. 

På grund af sygdom fungerer jeg også som gadeplansmedarbejder i øjeblikket, hvor jeg kører ud i kommunen. Jeg kender mange rigtig godt gennem vores aktiviteter. Normalt får vi henvendelser om, at der er nogen, der føler sig utrygge, at der er mistanke om, at der er nogen, der ryger hash eller andet. Men i øjeblikket går henvendelserne mere på, at man er bekymret for, at for mange samler sig og ikke holder afstand til hinanden. Det tager vi så ud og snakker med dem om. Det går også bedre og bedre. 

Jeg kører ud sammen med en kollega, men vi kører ikke som normalt i én bil sammen, men i to biler for at mindske smittefaren.

Hvad har corona-krisen lært dig?

Jeg savner at komme på arbejde. Og også i tiden med coronaen er jeg glad for at være kommunalt ansat. Vi tager os af hinanden, bidrager der, hvor der mangler en hånd, og hjælper der, hvor der er problemer. I kommunen er vi en del af større helhed, og man mærker, at vi værdsætter hinanden, og at der er et fællesskab.