Vicky Sterlø fra Socialpsykiatrisk Center

Vicky Sterlø, bostøttemedarbejder, Socialpsykiatrisk Center

Hvilke arbejdsopgaver løser du normalt?
Jeg er udekørende bostøtte medarbejder. Jeg besøger psykisk sårbare borgere i deres eget hjem for at støtte dem, og jeg har samtaler med psykisk sårbare borgere i Socialpsykiatrisk Center. Jeg har støttende samtaler af forskellig karakter – det kan handle om alt lige fra sund livsførelse i forhold til misbrug, kost og døgnrytmer til sociale aktiviteter, og hvad de kan gøre for at udvikle sig eller holde fast i en udvikling. 

Før corona arbejdede jeg fra Socialpsykiatrisk Center. Det vil sige, at jeg mødte ind om morgenen sammen med mine kollegaer og kørte ud til borgerne. Jeg havde kun tre borgere, som var i stand til at skype.

Hvordan har corona forandret din arbejdsdag, dine opgaver eller din måde at arbejde på?
Corona virusset betød, at vi som hovedregel ikke måtte gå ind i borgernes hjem. Vi har i stedet gået tur med borgerne (med god afstand). Det har fungeret rigtig fint, men vi har også haft borgere, der ikke turde gå ud, og dem har vi kun kunne tale med over telefonen. Vi prøvede at lære vores borgere at skype, men det fungerede ikke for dem – psykisk sårbare borgere kan have svært ved at lære at skype, da de ikke har så megen overskud til at lære nyt.

Hvad har du lært ift den måde, du løser dine opgaver på? Og hvad vil du evt. tage med dig videre?
Jeg har lært, at det vi gør normalt, faktisk er det helt rigtige! Vi har i flere år arbejdet på at få flere af vores borgere til at bruge Skype, men har jo her under corona måttet konstatere, at Skype ikke virker for alle borgere. De psykisk sårbare borgere har brug for den personlige kontakt. Den er vigtig for dem.

Vi bruger også normalt gåture i forbindelse med støttende samtaler. Men gåturene kan ikke altid erstatte besøg i hjemmet. Nogle psykisk sårbare borgere har brug for støtte i hjemmet. Det kan fx være en borger, der har brug for, at vi står hjemme hos ham foran opvasken, når vi taler om, hvordan han kan blive bedre til at få vasket op.

Corona har også lært mig, hvor vigtig kontakten med mine kollegaer er. Jeg arbejder meget selvstændigt, idet jeg jo selv kører ud til mine borgere. Men normalt er jeg mødt ind på Socialpsykiatrisk Center om morgenen, og jeg plejer også at spise frokost der. Det har jeg ikke kunnet under corona. Og det har betydet, at jeg ikke har talt med mine kollegaer på samme måde. Jeg har ikke haft mulighed for at sparre med dem på en uformel måde i forhold til det, jeg oplever, når jeg besøger borgerne. Så jeg har kunnet mærke, at jeg pludselig havde brug for at få drøftet meget mere, end jeg plejer, til vores supervisionsmøder. Og det har lært mig, at vi kun kan være dygtige til at arbejde selvstændigt, hvis vi taler og sparrer med hinanden.

I denne uge er vi så småt begyndt at vende tilbage til at arbejde ud fra Socialpsykiatrisk Center. Og det har været helt vidunderligt igen at se mine kollegaer, tale med dem og spise frokost sammen. Og ikke mindst at have lært, at det vi gør normalt faktisk virkelig gør en forskel.