Fra søens sydøstlige hjørne, mellem den kunstige ø og Violstien, der fører til Søgårdsvej, har man udsigt til en række markante bygningsværker i nordvest bag søen og mosen.
Lige til venstre for mosens høje askeskov ses Gentofte bys vartegn, det gamle vandtårn, som er opført i 1905-07 på Ræveskovsbakken. Vandtårnet er formentlig inspireret af Frederikshavn Krudttårn fra 1686. Tårnet er nu ikke længere i funktion.
Til højre for askeskoven ses det nye, 45 meter høje vandtårn (1955), de 24 meter høje projektører på Gentofte Stadion (1975), Steno Diabetes Center (tidl. Niels Steensens Hospital ) med irgrønt kobbertag (1932) og det firkantede tårn på den gamle insulinfabrik (1937).
Længst til højre skimtes trækronerne i Ermelunden, hvis ældste træer er fra 1791. Ermelunden ses dog bedre oppe fra Fuglegårdsbroen lige syd for søen.
I maj 2003 satte Hjerteforeningen skilte ud.
Fra søens sydøsthjørne drejes mod højre ad Søslippen, som grusstien hedder på den korte strækning langs søens sydbred.
Ved Søslippen er søen meget lavvandet, og i det klare vand ser man let de kæmpestore karper og andre fisk. Desuden kan man se dam- og malermuslinger på bunden samt vandplanter, her især akstusindblad og stjernetråd . Der er en fin udsigt fra Fuglegårdsbroen over Lyngbyvej - også til trækkende fugle!. Broen er bygget i 1969.
Silhuetterne af de mange vartegn ses i horisonten.
Søvandets indhold af kalk er en betingelse for tilstedeværelsen af kransnålalger og flere andre vandplanter. Kalken stammer fra undergrundens 70 mio. år gamle aflejringer af såkaldt bryozokalk i ca. 28 meters dybde under den nuværende jordoverflade. Fra dybderne bringes kalken op til jordoverfladen af de adskillige kildevæld, som findes i området, efter sigende også i selve søbunden.
Hættemågerne spejler sig i det klare vand.
I november binder den første is søens vand.