Punkt 22

"Rundt om Gentofte Sø"

Tilbage til kort

Punkt 22 - 24

Længere fremme, hvor grusstien slår et sving til venstre, har man på højre hånd en bænk med en fin udsigt over Svanesøen, som er en renvandet tørvegravgravet i midten af 1800-tallet og nu med et rigt dyreliv og en tæt rankegrøde af vandplanten tornfrøet hornblad. Af fugle yngler her bl.a. knopsvane, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne og vandrikse, mens fiskehejren er en jævnlig gæst. I april-maj høres kvækkende grøn frø og skrubtudse her, og på sommeraftener kan man være heldig at se flagermus jage insekter over vandfladen. Man vender om og fortsætter ad grusstien, hvor den drejer til venstre. Efter at stien har passeret Svanesøen på højre hånd, fortsætter turen til højre ad en sti belagt med træflis. 

Knopsvane i Svanesøen
Knopsvanen gør klar til redebygning i Svanesøen

Før man går ind ad denne sti, kan det om foråret være en idé at fortsætte lidt længere ad grusstien. Lidt efter finder man nemlig til højre – lige ved hegnet – en smuk, blandet bevoksning af hjertebladet gemserod, kost-fuglemælk, svovlgul anemone og vild tulipan. Alle har gule blomster bortset fra fuglemælken, der har hvid- og grønstribede blomster. Udover anemonen er de alle gamle kulturplanterder oprindelig forvildet fra dyrkning, måske for flere hundrede år siden. 

Den lille afstikker kan evt. fortsættes lige ud, indtil grusstien støder til villavejen Søbredden. Her ligger en bevaret længe af Brogården, som mosen hørte under lige fra udskiftningen i 1766 til Nordisk Insulinlaboratoriums opkøb i 1929. Den sidste rest af Brogården er i dag en foderstofforretning.

Den flisebelagte sti
Videre gennem mosen ad de flisbelagte stier

Den egentlige tur fortsætter som nævnt ind ad den flisbelagte sti, og man kommer nu ind på mosens ældste stisystem anlagt ved forrige århundredskifte af Brogården og i 1985-86 restaureret af Gentofte Kommune med træflis.

Store svaneunger
I oktober er svaneungerne blevet store

Efter kort tid drejer stien til højre. På dette sted modtager Svanesøen et lille tilløb, som er ført under stien i et rør, og som kommer fra en gammel grøft til venstre for stien. Tilløbet medfører kildevand fra flere kildevæld, og det er i isvintre et sikkert tilholdssted for fødesøgende fugle, bl.a. vandrikse og skovsneppe, som drager nytte af kildevandets konstante temperatur. Har man fodtøj til at tage en lille afstikker ind til venstre langs grøften, finder man snart et stort kildevæld, let kendeligt på de rødgule belægninger af okker. Træder man i selve kildevældet, vil man mærke, at det nærmest knaser under fødderne. Dette skyldes vandets store indhold af kildekalk, også kaldet tuf frådsten. Kildevældet er bevokset med puder af almindelig tufmos, en art der altid vokser, hvor kalkrigt grundvand vælder frem.

Sumpiris
Sumpiris findes overalt i mosen i juni-juli

Det store, gamle træ lidt længere fremme ad stien til venstre er en hængepil. Kort efter slår stien et sving til venstre. I svinget kan man, hvis man ser godt efter, få øje på en stor klynge af bregner inde i det tætte pilekrat på højre hånd. Der vokser to arter af mindre almindelige bregner her, kærmangeløv  og strudsvinge. Strudsvingen er med på den røde liste over landets truede arter, men optræder dog muligvis forvildet fra dyrkning her. Om vinteren og foråret er bregnerne rustbrune og visne.

Efter bregnerne ligger der et delvis tilgroet vandhul på venstre hånd. Det er gravet af kommunen i 1994 med tilskud fra Københavns Amts naturgenopretningsmidler og huser i dag en stor bestand af butsnudet frø, som kan høres kvækkende i april.

Mosen i vinterdvale
I januar er der heller ikke meget liv her

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,