Gentofte Kommune giver støtte og tilbud til borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte. Vi samarbejder blandt andet med uddannelsesinstitutioner, hospitaler, praktiserende læger, specialinstitutioner, jobformidling og mange andre om at finde det rigtige tilbud til dig.
Barn eller ung med behov for hjælp
Læs mere om hjælpe- og støttemulighederne til børn og unge (under 18 år) med handicap og psykosociale vanskeligheder under Børn og unge med særlige behov.
Er du ung med handicap eller psykosociale vanskeligheder kan det være en stor omvæltning for dig og dine forældre, når du fylder 18 år. I pjecen "18 år og hva' så?" kan I læse om de forandringer, der venter ved overgangen til voksenlivet:
Voksen med behov for hjælp
Er du voksen med handicap, psykisk sygdom eller socialt udsat kan du finde information om hjælpe- og støttemulighederne på denne side. Du kan få råd og vejledning ved at kontakte Social og Handicap Myndighed. Se kontaktoplysningerne nederst på siden.
Hvis du søger hjælp i Social og Handicap Myndighed, vil dine ressourcer og vanskeligheder blive afdækket med afsæt i VoksenUdredningsMetoden (VUM). Du kan også se de to korte animationsfilm, der med udgangspunkt i karakteren’Jakob’ illustrerer den proces og det samarbejde, du som borger skal deltage i, hvis du skal have hjælp fra kommune.
Sagsbehandler i anden kommune
Er du sagsbehandler i en anden kommune, kan du hente oplysninger om Gentofte Kommunes bo- og dagtilbud til mennesker med handicap, sindslidende eller socialt udsatte og finde viden om, hvordan I kommer i betragtning til en plads under "Til sagsbehandlere". Du finder siden i menu under punktet "Kvalitet og Service".