Patientuddannelse

I patientuddannelsen får du redskaber til at leve et liv med bedre livskvalitet.

Patientuddannelse

Har du en kronisk sygdom, er du nedtrykt og deprimeret, har du kroniske smerter, eller har en person tæt på dig en kronisk sygdom?

Så kan du måske have gavn af at deltage på et patientuddannelses kursus. Her får du råd, vejledning og redskaber til at tackle din situation, og der er fokus på både aktiviteter - fx motion - og erfaringsudveksling med andre i samme situation.

Det er et tilbud til alle borgere med en kronisk sygdom, angst/depression, kroniske smerter og pårørende, så selvom du ikke føler dig syg eller mærket af din sygdom, er du velkommen.

Lær at tackle kronisk sygdom

Kurset følger et fast program og foregår over seks mødegange af 2,5 time pr. gang med 12-14 deltagere på kurset.

Lær at tackle angst og depression

Kurset følger et fast program og foregår over 7 mødegange af 2,5 time pr. gang med 10-12 deltagere på kurset. 

Folder om kurset "Lær at tackle angst og depression"

Lær at tackle angst og depression – onlinekursus

Kurset består af en introduktion og 6 moduler, og varer sammenlagt 7 uger.

På hvert modul får du som kursist adgang til materiale, som du selv gennemgår på din computer, på det tidspunkt af døgnet, der passer dig bedst. Materialet giver dig viden og input til refleksioner.  

 

På hvert modul er der også fælles undervisning via computeren, hvor du som kursist kan se og høre din instruktør på skærmen – kursisterne laver øvelser sammen med instruktøren, men du har altid mulighed for at være anonym. Fællesundervisningen foregår i dagtimer.  

 

Gennem kurset vil du på skærmen møde forskellige rollemodeller, der fortæller, hvordan det er at leve med angst og/eller depression, og hvordan de bruger redskaberne fra kurset i deres hverdag

 

Du kan deltage i online-kurset, hvis du har en computer med internetforbindelse, har en personlig email-adresse, og føler dig fortrolig med at bruge en computer.

 

Folder om kurset "Lær at tackle angst og depression - online forløb"

Lær at tackle kroniske smerter

Kurset følger et fast program og foregår over 6 mødegange af 2,5 time pr. gang med 10-12 deltagere på kurset.

Folder om kurset "Lær at tackle kroniske smerter"

Lær at tackle hverdagen som pårørende

Kurset følger et fast program og foregår over 7 mødegange af 2,5 time pr. gang med 10-12 deltagere på kurset.   

Kurset henvender sig til alle over 18 år, der er pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse.
Næste kursus starter onsdag den 11. marts. kl. 12.00 – 14.30, samme tid efterfølgende onsdage, sidste gang den. 22. april.

Folder om kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende"

Sted

Kurserne foregår i mødelokalet på Ordruplund, Hyldegårds Tværvej 12, 2920 Charlottenlund. Du skal selv sørge for transport. 

Tilmelding

Der er tilmelding til Elsebeth Schmith på tlf.: 3998 8825 kl. 9 – 15 mandag til torsdag.

Spørgsmål?

Alle kurser er gratis.

Ring til Forebyggelsesafdelingen på Tranehaven på tlf. 3998 8825, hvis du har spørgsmål om patientuddannelsen, eller hvis du tænker, at et af kurserne kunne være noget for dig. Tilmelding kun efter telefonisk kontakt.

Vi svarer telefonen mandag til fredag mellem kl. 10 - 14.

Hvis du har generelle spørgsmål, er du velkommen til at skrive til forebyggelsesafd.th@gentofte.dk 

Hvis du sender personfølsomme oplysninger, skal du kontakte Forebyggelsesafdelingen via Digital Postwww.borger.dk eller via e-Boks. Du skal vælge Gentofte Kommune som modtager af din mail og skrive att. Forebyggelsesafdelingen i emnefeltet.