Gå til hoved indhold

Planer, politikker og indsatser

Få indblik i kommunens større indsatsområder og find planer, politikker og strategier, som danner grundlag for kommunens arbejde.

Gentofte - et godt sted at bo, leve og arbejde

Vi skaber sammen

I Gentofte skaber vi fremtidens ambitiøse løsninger sammen. Vi tager fælles ansvar for vores kommune og for i fællesskab at skabe den bedste kvalitet i velfærd.

Vi er nyskabende, effektive – og har lavest mulig skat

Vi arbejder helhedsorienteret og nytænkende med afsæt i en effektiv, veldrevet kommune, der har lavest mulig beskatning og en sund og robust økonomi.

Vi giver hverdagen de bedste rammer

I Gentofte har både børn, unge, voksne og ældre de bedste rammer for en tryg og aktiv hverdag, hvor et højt fagligt niveau er omdrejningspunktet for kommunens service og opgaveløsning – og med plads til udfoldelse og udvikling. Vores erhvervsliv og forenings- og kulturliv er aktivt og mangfoldigt. Vi har rummelige fællesskaber og respekt for den enkelte og skaber et trygt og inspirerende fundament for livskvalitet, initiativ, kreativitet og virkelyst.

Vi tager ansvar for en grøn og bæredygtig udvikling

Gentofte er en smuk og grøn kommune med mangfoldige muligheder for et aktivt udeliv – og vi har en værdifuld kulturarv, som vi værner om. Vi arbejder for grøn og bæredygtig udvikling, lokalt og konkret og går sammen om at forbruge ansvarligt, så vi minimerer vores forbrug af naturressourcer.  

Tværgående planer

Se en oversigt over vores aktuelle planer, politikker og strategier
  • Gentofte-Plan

    Gentofte skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. I Gentofte-Plan kan du læse om Kommunalbestyrelsens vision og prioriteringer for året, der kommer. Planen giver også et samlet overblik over kommunens økonomi og økonomien fordelt på aktiviteter - så det er muligt at se, hvor meget Kommunalbestyrelsen har besluttet at bruge på de forskellige områder som fx skoler, daginstitutioner og ældrepleje. 

    Læs Gentofte-Plan
  • Kommuneplan

    I kommuneplanen kan du læse om den fysiske planlægning og udvikling af kommunen, og hvilke planer der er for anvendelsen af forskellige arealer i kommunen. Det omfatter fx strategier og planer for bevaringsværdige kulturmiljøer, bymiljøer og bebyggelser samt de særlige temaer som Grøn Strukturplan, arkitektur, trafik, detailhandel, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.

    Læs kommuneplanen

Indsatsområder