Prisen er på 25.000 kroner og uddeles én gang årligt.
Gentofte Kommune sætter pris på miljøet og de personer, virksomheder, organisationer eller foreninger, der gør en særlig indsats til gavn for miljøet. Vi ønsker at fremme grønne og frivillige initiativer og derfor uddeler vi hvert år Miljøprisen på 25.000 kroner.
Send en mail til miljoe@gentofte.dk med en begrundelse. Deadline for indstillinger er mandag d. 2. oktober 2017. Miljøprisen vil blive uddelt inden årets afslutning.
Miljøprisens principper
Du kan indstille en borger, virksomhed, forening eller organisation, som har hjemme i kommunen. Ved bedømmelsen lægger vi vægt på, at indsatsen har været lokal og kan tjene som inspiration for andre. Vi uddeler prisen for særlige initiativer, som giver renere teknologi, begrænser forurening, forskønner kommunen eller som informerer og oplyser til fordel for miljøet.
- Prisen skal kunne tildeles alle, som har ydet en særlig indsats inden for miljøområdet i Gentofte Kommune
- På baggrund af de indsendte forslag udvælger juryen et projekt eller kandidat til indstilling hos Kommunalbestyrelsen
- Hvis der et år ikke kan findes en egnet kandidat eller et egnet projekt bortfalder årets prisoverrækkelse
Sidste års vindere
I 2016 gik Miljøprisen til iGenbrug, en genbrugsbutik, der samtidig er et beskæftigelsesprojekt for mennesker, der har brug for at arbejde i særlige rammer.
Tidligere års vindere:
2016 iGenbrug
2015 Gentofte Byttemarked
2014 1. Klampenborg Spejdergruppe og Forstbotanisk Haves Venner
2013 Ejerforeningen Jagtparken for klimatilpasningsløsning
2010 Thomas Vinge (journalist) og Børnehuset Lanternen
2009 Rådgivende ingeniør Lars Ørtoft for Zero House
Husk hvis du vil vide mere om, hvad der generelt sker i kommunen på klima- og miljøområdet, kan du følge os på Facebook "Klima og bæredygtighed i Gentofte Kommune" www.facebook.com/klimaogbaeredygtighed