Hvem skal modtage årets Miljøpris?

For tiende år i træk uddeler Gentofte Kommune Miljøprisen til en borger, virksomhed eller forening, som har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for miljø, klima eller bæredygtighed.

Gentofte Kommune søger kandidater til Miljøprisen 2020 på 25.000 kroner. Miljøprisen uddeles for initiativer, som giver renere teknologi, begrænser forurening, forskønner kommunen, eller som informerer og oplyser til fordel for miljøet.

Kender du en borger, virksomhed eller forening, som er hjemmehørende i Gentofte Kommune, og som har gjort en særlig indsats, så indsend en kort begrundelse til mailadressen 

miljoe@gentofte.dk inden den 7. oktober 2020 kl. 12.

Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at indsatsen har været lokal og kan tjene som inspiration for andre.

Vindere fra tidligere år:

2019: Repair Café Hellerup
2018: Madklubben HE-22
2017: Lommehaven Grøntofte og Andelsboligforeningen Jomsborgvej 27-29/Sundvej 1 delte.
2016: iGenbrug
2015: Gentofte Byttemarked