Regionen indfører tidsbestilling til PCR-test

BEMÆRK NY DATO: Regionen indfører tidsbestilling til PCR-test i Byens Hus fra og med mandag den 22. marts. Tidligere var den 15. marts meldt ud.

Fra og med mandag den 22. marts skal man bestille tid på coronaprover.dk, hvis man ønsker at få taget en PCR-test for COVID-19 i Byens Hus. PCR-testen foretages ved en podning fra svælget. Den oprindelige melding fra regionen lød ellers på, at tidsbestillingen allerede ville blive indført fra mandag den 15. marts.

Ændringen betyder, at der vil være åbent for test uden tidsbestilling i Byens Hus til og med søndag den 21. marts. Byens Hus vil fra mandag den 15. marts have åbent hver dag kl. 15.30 - 21.00 

I Gentoftehallen vil man fortsat kunne møde op til en kviktest uden tidsbestilling. Her foretages podningen via næsen.

Åbningstider fra og med mandag den 15. marts:

Byens Hus (PCR test) hver dag kl. 15.30 – 21.00

Gentoftehallen (kviktest) hver dag kl. 8-20.

Læs mere på gentofte.dk/test