Dyssegårdsparken har randbevoksninger langs øst- og vestskellet samt skovbræmmer, der opdeler parken i disse forskellige områder. Det er hensigten at parken med tiden får en afslappet og lidt romantisk stemning, med mange træer og buske med blomster og frugter.
Karakter
Dyssegårdsparken er en bynær park, der hovedsalig benyttes af de omkringboende til afslapning, hundeluftning og motion samt til leg, f.eks. på legepladsen.
Du kan læse mere om legepladsen i Dyssegårdsparken her.
Med den nye udviklingsplan (se nedenfor) er det hensigten, at Dyssegårdsparken bliver parken, der kendes på sine mange frugttræer og -buske, hvor blomster og frugt kan være til glæde for både den besøgende og for dyrelivet. Granskoven i nord, der allerede ved anlæggelsen af parken var af ældre dato, er i tydeligt forfald. For at sikre en ny generation af skovtræer som afløsning for granerne, plantes der løbende nye løvtræer og buske ind i skoven. Skoven vil hermed ændre karakter i de kommende år.
Skovrondellerne syd for skoven er etableret af forskellige plantearter, så der opnås en stor variation af løv, blomstring m.v. Beplantningerne er udformet, så de danner rum med mulighed for forskelligartede aktiviteter i parken.
Langs stien i parkens sydøstlige ende plantes nu en lund af fuglekirsebær, og ved p-pladsen i nord plantes en lille æblehave.
Bevoksningernes sammensætning giver dermed området karakter og indbyder til ophold og leg for parkens publikum i alle aldre. Ved at sikre indplantning af forskellige plantearter skabes rige muligheder for føde til insekter og fugle, og dermed også for spændende rekreative oplevelser i parken.
Den store græsfælled i parkens sydende fremstår som åben plæne med mulighed for boldspil, Sankthans bål, spejderaktiviteter m.v.
Arealet er ca. 48.100 m2.
Fredningsforhold
Dyssegårdsparken blev fredet i 1972, i forbindelse med etablering af børneinstitutionen i parkens sydlige ende, for at sikre parkens anvendelse som offentligt grønt område.
Udviklings- og plejeplan
Der er i 2010 udarbejdet en ny udviklingsplan for Dyssegårdsparken. Formålet med planen er styre udviklingen i parken, så den forbliver et attraktivt og dynamisk grønt område. Gennem nyplantninger og plejen af parkens forskellige bevoksninger sikres det, at disse fremstår fritvoksende og frodige uden formklipninger. Der indplantes også løbende buske og træer i randplantningen langs jernbanen og langs Gentofte Rende, for at sikre en tæt og frodig afgrænsning af parken.
Græsset på den store fælled klippes tæt, så denne bevares som en frodig grønning med mulighed for boldspil m.v. I parkens øvrige områder klippes græsset tæt langs stierne samt ved indgangen fra Knud Rasmussens Vej. Øvrige græsarealer klippes én til to gange årligt, så der gives mulighed for udvikling af en varieret urteflora.
Beliggenhed
Parken ligger i Gentofte Kommunes sydvestlige hjørne. Den afgrænses af Gentofte Renden, Ved Renden og jernbanen. Adgang fra Knud Rasmussens Vej og Ved Renden. Dyssegårds Sogn.
Tilgængelighed
Parkens hovedstier er grusbelagt og er tilgængelige for gangbesværede.
Historie og ejerforhold
Parken er anlagt på et areal af Højsgårdens område, som i 1771 blev udskiftet fra Bernstorffs jorder. I 1920 blev udstykningen af Højsgårdens jorder påbegyndt af den daværende ejer, handelsgartner Chr. Greiff, fra hvis bo kommunen i 1948 overtog en gammel granplantage og et fugtigt engdrag beliggende mellem Slangerupbanen (Farum banen) og Engstien.
Dyssegårdsparken blev anlagt i årerne omkring 1950 af Axel Andersen, der i de år var Kommunegartner i Gentofte. Det var i efterkrigstidens ånd, at parkanlæggene blev udformet til aktive fritidsbeskæftigelser og sport, og derfor blev det fugtige areal fyldt op, reguleret og anlagt som boldbaner. Samtidig blev der som en vigtig del af parkens struktur etableret markante skovbræmmer, og stierne blev anlagt i rette linjer langs parkens langsider.
I 2003 blev der på den nordligste fælled etableret nye skovrondeller, samt stier som giver flere passagemuligheder på tværs af parken.