Ny Genvej og MobilGenvej

Genvej - personlig information og nem adgang til selvbetjening døgnet rundt, hvor som helst, når som helst. Også mobilt.

Genvej er en selvbetjeningsløsning, der tager udgangspunkt i dig, din familie og din bolig.

Som noget helt nyt kan du nu bruge MobilGenvej, en app du kan downloade til din smartphone eller tablet, så du hvor som helst har adgang til din Genvej.

Du kan se oplysninger om dig, din familie og din bolig i en samlet løsning, nemt og hurtigt. 

Her er nogle eksempler på, hvad du kan i Genvej:

  • Oprette dig som bruger af MobilGenvej (nyhed)
  • Kalender - modtag sms på aftaler for hele familien (nyhed)
  • Fuldmagt - giv tilladelse til andre, så de kan se indhold i din Genvej (nyhed) 
  • BørneGenvej: Læs om og se billeder fra hverdagen i daginstitutionen
  • Pasbestilling
  • Skoleindskrivning
  • Ejendomsskattebillet
  • Søg underholdsbidrag

- Og meget mere....

I menuen øverst på siden, kan du logge dig direkte på Genvej med NemID.

MobilGenvej

 Der er mange muligheder i MobilGenvej - f.eks:

  • Personlige oplysninger om dig og din familie
  • Se lån og reservationer på bibliotekerne
  • Kalender
  • ForældreIntra i mobiludgaven, se f.eks.
    • Nyeste fotos og opslag fra barnets institution
    • Meddelelse om ny NemPost
    • Madplan og aktiviteter i daginstitutionen 
    • Hvem henter dit barn i dag?
    • Nyeste indlæg i dagbogen.

Du kan downloade den nye MobilGenvej-app ved at skanne koden på denne side, med din smartphone. Alternativt kan du - hvis du læser denne side på mobil - hente den via download-links i toppen og bunden af siden. 

Se filmen om MobilGenvej:

                 

DigitalPost i Genvej

Genvej giver dig også adgang til DigitalPost - din sikre e-postkasse, hvor du kan udveksle fortrolige oplysninger med alle offentlige myndigheder i Danmark.

Det er let at holde øje med din DigitalPost - du kan få besked via sms og e-mail hver gang, der er ny post til dig.

God fornøjelse med Genvej

Vi håber, du får glæde af både Genvej og MobilGenvej. Husk, at med Genvej behøver du kun logge på ét sted, når du vil finde oplysninger om dig og dine nærmeste, samt kommunikere sikkert og effektivt med kommunen eller andre offentlige myndigheder.

Selv om du bor uden for Gentofte Kommune, kan du stadig logge dig på Genvej eller downloade MobilGenvej. Indholdet vil dog være begrænset i forhold til Gentofte borgere og vi kan ikke garantere opdaterede data.

NemID

Du skal bruge NemID for at logge dig på Genvej. Hvis du ikke har NemID, kan du enten bestille en på www.nemid.nu eller møde op i Kommuneservice - det tager kun 5 minutter. HUSK at medbringe gyldig billedlegitimation - det skal du bruge for at få udstedt NemID på stedet.

Se filmen "Sådan får du NemID" på NemID.nu

Nemstop

Hvis du har mistet din mobiltelefon eller tablet, eller du har mistanke om, at andre har fået kendskab til dit brugernavn og kodeord, skal du lukke for din mobiladgang. Spær på www.nemstop.dk