Sortering af affald

Hvordan skal affaldet sorteres? Læs ofte stillede spørgsmål om sortering her.

FAQ Pilotforsøg

Hvor får jeg svar om sortering af en bestemt type affald?

Er du i tvivl om, hvordan en bestemt slags affald, fx pizzabakker skal sorteres, kan du søge svar i Affalds ABC'en. ABC'en udbygges løbende med nye ord, og du kan give os besked, hvis det affald du søger endnu ikke er oprettet i ABC'en.

Gå til Affalds ABC'en.

Kan jeg sortere mit grønne affald fra restaffaldet?

Hvis du ønsker at sortere dit grønne madaffald fra restaffaldet, eksempelvis kartoffelskræller, kan du anskaffe dig en kompostbeholder. I Gentofte Kommune skal kompostering foregå i en lukket beholder, som er rottesikret. Kompostbeholdere kan blandt andet købes i byggemarkeder eller du kan tilmelde dig Kompostordningen og få stillet en kompostbeholder til rådighed.

Læs mere om og tilmeld dig Kompostordningen her.

Bemærk, at der ikke må lægges grønt køkkenaffald i beholderen til haveaffald.

Læs mere om vores haveaffaldsordning her.

Må karton lægges i papirbeholderen?

Nej, pap og karton skal sorteres fra til storskrald eller afleveres på Genbrugsstationen.

Papemballage fra varer som el-pærer og tandpastatuber kan du samle og komme ned mellem større stykker pap, som bundtes til storskrald.

Pap med madrester såsom pizzabakker skal i restaffaldsbeholderen.

Må vindues- og billedrammeglas komme i rummet til glas?

Nej, vinduesglas og glas fra billedrammer er hærdet glas, som skal afleveres på genbrugsstationen.

Hvilken type af kemikalier kan indsamles i miljøboksen?

Emballager markeret med advarselssymboler på nær symbolet for lokalirriterende (et sort kryds på orange baggrund eller et udråbstegn) skal indsamles i miljøboksen eller afleveres på Genbrugsstationen.

Dette gælder både for tomme emballager og emballager, som stadig indeholder væske eller lignende.

De ovennævnte emballager med advarselssymbolet for lokalirriterende bortskaffes til genanvendelse alt efter, hvilket materiale beholderen består af fx plast og glas.

Skal plejeprodukter og kosmetik i miljøboksen?

Ja, mange plejeprodukter og kosmetik indeholder miljøskadelige kemikalier og det er derfor en god idé at komme eksempelvis rester af hårfarve, neglelak, parfume og sminke i miljøboksen.