Er batteriet fladt?

Det er vigtigt at sortere batterier fra. Du kan aflevere dine batterier i de genbrugsbeholdere til batterier, der er placeret rundt om i kommunen eller på genbrugsstationen.

Selvom ca. 95 % af batterierne i dag ikke indeholder miljøskadelige tungmetaller, så skal vi fortsat indsamle dem, da de indeholder nyttige råstoffer som kan genanvendes. Derved får vi endnu mere ud af vores batterier, mens det samtidig er til gavn for miljøet.

Brugte batterier er ladet med genanvendelige ressourcer 

I Gentofte Kommune kan du aflevere dine brugte batterier i batteribeholdere opsat rundt om i kommunen. Beholderen har også et lille indkast, hvor du kan komme af med tomme poser.

Du kan også komme af med dine batterier i miljøboksen, hvis du bor i villa eller rækkehus, eller på kommunens genbrugsstation, samt hos forhandlere.

Her er en liste over, hvor du finder batteribeholderne.