Bestilling og ændring af beholdere

Hvis du gentagende gange har mere plast end der kan være i din beholder til plast og metal, er det muligt at få en anden beholderløsning.

Vi tilbyder en af følgende løsninger:

 

  • Levering af en 140 liters beholder til plast, som supplement til plast- og metalbeholderen

  • Levering af en 240 liters beholder til plast, som supplement til plast- og metalbeholderen

  • Levering af yderligere en 240 liters plast- og metalbeholder, sådan at du har to plast- og metalbeholdere

  • Levering af en 240 liters beholder til plast og en 140 liters beholder til metal samt hjemtagning af plast- og metalbeholderen

  • Levering af en 240 liters beholder til plast og hjemtagning af plast- og metalbeholderen

Vær opmærksom på, at selv en lille mængde metal har en stor genbrugsværdi og en god miljømæssig gevinst, så det er af væsentlig betydning, at metal indsamles. Det metal, som indsamles i husstanden, kan udover at blive indsamlet i husstanden også blive afleveret på Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej 15, 2820 Gentofte eller i kuber opstillet i Vangede.
 

Renovationsgebyret forbliver uændret, selvom du får en anden beholdersammensætning, og der er ikke forbundet udgifter i forbindelse med levering.

 

Det ønskede kan bestilles på borger.dk.

 

OBS: Vælger du at bestille en ekstra beholder, så skal du være opmærksom på, at beholderne skal stå side om side på tømmedagen.

 

Hvis du har spørgsmål forud for bestillingen, så kan du kontakte os på tlf. nr. 3998 8100 eller via renovation@gentofte.dk.