Sorg og krise

Hos Gentofte Kommune kan du få vejledning og rådgivning i forbindelse med sorg og kriser. Rådgivningen er gratis.

Få rådgivning i sorg og krise

En skilsmisse, et dødsfald eller andre begivenheder kan ramme hårdt, og du kan have brug for hjælp og støtte.

Hos Rådgivning & Ydelse kan du få råd og vejledning i forbindelse med sorg og krise samt rådgivning om økonomiske forhold.

Du kan naturligvis også kontakte din egen læge, som eventuelt kan henvise dig til en privatpraktiserende psykolog via sygesikringen.

Har du børn?

Har du børn under 18 år med særlige behov, kan du få rådgivning og vejledning af en sagsbehandler hos Børn & Familie, tlf. 39 98 45 00.

Du kan desuden benytte dig af åben anonym rådgivning for familier med børn og unge på Gentoftegade 71, 2820 Gentofte, tlf. 40 43 30 12.

Hvis dit barn går i daginstitution eller skole, kan du få rådgivning fra den psykolog, der er tilknyttet institutionen eller skolen. Kontakt institutionens leder eller skolens kontor.

Voldsramte kvinder

Har du som kvinde været udsat for vold og har akut brug for et sted at bo, kan du henvende dig på Hellerup Krisecenter på Callisensvej 11.

Her har du mulighed for at tage dine børn med dig. Du kan også ringe til Krisecentret og få råd og vejledning.