Tilskud til fodbehandling i henhold til Sundhedsloven

I henhold til Sundhedsloven yder regionerne tilskud til fodpleje til behandling af personer, der har enten sukkersyge, nedgroede tånegle, leddegigt eller har fået konstateret arvæv (i fødderne) efter strålebehandling.

Der er overenskomst mellem regionerne og fodterapeuterne. Det betyder, at fodterapeuten får afregnet regionens andel direkte, således at du kun selv skal betale din egen andel til fodterapeuten.
 
Du skal således kun sende dine regninger til kommunen hvis du er pensionist og har et helbredskort for at få udbetalt helbredstillæg.