Punkt 25

"Rundt om Gentofte Sø"

Tilbage til kort

Punkt 25 - 27

Lige før man kommer til en lille træbro, bemærker man på venstre hånd en ung bevoksning af træarten rød-el. Den er et godt eksempel på plantevækstens dynamik: Indtil ca. 1980 var dette område en tæt rørsump, som imidlertid blev invaderet af kæmpebjørneklo.

På få år bortskyggede de meterhøje haveplanter rørsumpen fuldstændigt og dannede deres egen tætte "skov" uden nogen leve- eller fødemuligheder for mosens hjemmehørende dyr og planter. Som led i naturpleje lykkedes det i løbet af 1980’erne kommunen at få bugt med bjørnekloen, hvorefter et mylder af ellefrø spirede som starten på den elleskov, der ses på stedet i dag.

Ved den lille træbro kan man tage en lille tur til venstre langs Brobækken. Efter knapt 100 meter når man frem til et betonrør, gennem hvilket Brobækken løber ind i mosen. Det lave hegn, der løber vinkelret på bækken lige bag dennes tilløb, er et resultat af Overfredningsnævnets (nu Naturklagenævnet ) fredningskendelse fra 1988 - det skal beskytte naturskoven mod løse hunde. Mennesker må til gengæld færdes overalt i mosen.

Brobækmose i det tidlige forår
Brobækmose i det tidlige forår

Med tilskud fra amtets naturgenopretningsmidler blev Brobækkens øverste løb slynget i 1994. Når man står på dette sted, er det svært at forestille sig, at Brobækken engang var den vigtigste kilde til hele hovedstadens vandforsyning. Så vigtig, at en retssag i 1870’erne mod to Vangedebønder, der havde afskåret bækkens løb til Gentofte Sø, endte i højesteret. Her dømtes bønderne til at genskabe Brobækkens hidtidige forløb.

I dag fører Brobækken ikke ret meget vand med sig, men det er værd at bemærke, at dens vandføring er konstant, selv i de tørreste somre, hvor mange andre vandløb i hovedstadsområdet tørrer ud. Desuden er bækkens vand stort set rent og klart - især efter at kommunen i 1991 satte en stopper for overløbene til bækken fra den kloakledning, der betjener villavejen Søbredden. Siden villakvarterets anlæggelse i 1930’erne havde kloakken ellers forurenet bækken med gennemsnitlig ca. 18 årlige overløb, hvis indhold af effekter fra villaernes toiletter kunne ”pryde” bækkens bredder efter kraftige regnskyl.

Brobækken i maj
I maj er mosen grøn og frodig

Indtil århundredeskiftet kom Brobækken fra Hulsø, som i år 1900 blev omdannet til Vangedes losseplads ved Nybrovej. Her ligger i dag Ikea m.fl. andre varehuse. Hvor bækken får sit vand fra i dag, fortaber sig i det uvisse, men at vandet strømmer igennem jernholdige jordlag på sin vej, vidner det orange okkerlag på bækkens bund om. Okkeren dannes som nævnt, når kildevandets jernforbindelser så at sige ruster ved kontakten med luften. Dyr og planter kan ikke trives i okkerlaget, men selve vandet forbliver rent, da okkeren hurtigt udfældes på bækkens bund og sider. At Brobækkens vand er rent, har mange analyser bekræftet. Det har dog en skønhedsplet i form af et højt indhold af det miljøskadelige stof klorid.

Syd for bækkens øvre løb er der et højt og ret tæt pilekrat. Midt i dette vildnis indrettedes i 1950 et solbad for sukkersygepatienterne på Niels Steensens Hospital. Projektet blev tegnet af daværende stadsgartner Aksel Andersen. En sti af form som en spiral blev ryddet gennem krattet i hvis midte, der blev anlagt en solplæne. Få år efter blev sukkersygebehandlingen ambulant, og mosens funktion som hospitalspark ophørte, hvorefter solbadet atter groede sammen til et tæt krat.

Midtvejs i bækken øvre løb vokser en pyramidepoppel plantet tidligt i i 1900-tallet.

Kattehale
Kattehale er almindeligt forekommende

Den frodige plantning i august
I august lukker vegetationen over hovedet på én

Turen fortsætter over den lille træbro over bækken, og få meter efter broen ligger der på venstre hånd endnu et vandhul gravet i 1994. På bredden af vandhullet er der mulighed for at bese en anden af mosens specialiteter fra planteverdenen, en høj og kraftig urt kaldet vandbrunrod. Blomsterne, der kan ses fra sommeren til nattefrosten får fat, er små og brune, men planten kendes let på at dens stængler er firkantede med såkaldte vinger på kanterne samt på sin lugt af branket flæsk!

Snart efter kommer man ud på en lille bro over et tilløb fra venstre til Brobækken. Tilløbet kommer fra et stort regnvandsbassin ved Brogårdsvej, et bassin som skal aflaste kloaksystemet, når dette løber over ved kraftige regnskyl eller tøbrud. Bassinet blev anlagt i 1946, efter at der under Anden Verdenskrig var sket nogle uheldige tilstopninger af kloakledninger, som medførte, at urenset spildevand løb ud i Brobækken og derefter i Gentofte Sø. Søen var fra 1940-1942 stærkt påvirket af forureningen, men kom sig heldigvis efter, at bassinet blev lavet. Endnu i 1970’erne var Brobækken fuld af vandinsekter og fisk, bl.a. den sjældne pigsmerling, og vandstæren var en sikker vintergæst, nogle gange med selskab af den farvestrålende isfugl. Selv odderen, der nu er udryddelsestruet i store dele af Europa, boede ved bækken helt til 1970! Nu er både odderen, pigsmerlingen og flere andre sjældne dyrearter væk, men bækken nåede dog ikke at blive helt ødelagt, før kloaksystemet blev restaureret. Restaureringen bestod i en udvidelse af regnvandsbassinet i 1990-91 samtidig med bygningen af det underjordiske bassin ved Lyngbyvejen. Begge såkaldte forsinkelsesbassiner har til formål at undgå kloakoverløb til søen.

Tilløbet fra regnvandsbassinet
Tilløbet fra regnsvandsbassinet tidligt forår

Efter broen har man Brobækken på højre hånd, dog svær at få øje på på grund af den frodige bredvegetation. Mange af træerne til venstre mellem stien og Brogårdsvej er frugttræer plantet i 1950’erne, da insulinlaboratoriet bortforpagtede mosens nordlige del. Her kan endnu plukkes frugt, bl.a. er der på venstre hånd lige efter broen en hel lille allé af pæretræer. Stiens venstre side er i eftersommeren præget af ensartede bevoksninger af sildig gyldenris, der er forvildet fra haver. Ligesom kæmpebjørnekloen er gyldenrisen til stor skade for mosens hjemmehørende dyre- og planteliv, som den fortrænger. Længst bag gyldenrisene ses rester af tidligere haveanlæg, som i 1995 blev omdannet til børneinstitutionen Brobækhus.

Gyldenris
Gyldenris er indslæbt fra de nærliggende haver

Ansvarlig for siden:

Park og Vej
Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, 39988100,