Havne, strande og camping - Gentofte Kommune

Havne, strande og camping

I Gentofte skal det være let at have et aktivt fritidsliv og her kan borgerne med fordel benytte kommunens havne og strande.

På de følgende sider kan du læse meget mere om kommunens havne, de offentlige tilgængelige strande og om campingpladsen Charlottenlund Fort.

Samtidig har du mulighed for at følge med i bl.a. badevandstemperaturen og læse om reglerne for etablering af bade- og bådebroer.

Havne

I Gentofte Kommune er der tre havne: Hellerup Lystbådehavn, Skovshoved Havn og Tuborg Havn.

Strande

Desuden er der 3 offentligt tilgængelige strandområder: Bellevue Strandpark, Charlottenlund Strandpark og Hellerup Strand. Strandområderne udgør i alt ca. 171.000 kvm.

Camping

Camping Charlottenlund Fort ligger ved Charlottenlund Fort, som kun er 8 km fra Københavns centrum. Fra Campingpladsen er der adgang til Charlottenlund Strandpark.