Granudsmykning til julen

Udsmykningen med gran til julen udføres altid under hensyn til gravstedets anlæg, og der kan således være forskel på udsmykningen fra gravsted til gravsted.

Gran til grandækning

Arbejdet med grandækning påbegyndes i begyndelsen af november måned og regnes afsluttet sidste søndag før jul. Udsmykningen kan ikke forlanges udført til en bestemt dato.

Grandækning

Udsmykningen foretages med nordmannsgran, der lægges i border og buketter i tilknytning til eksisterende beplantning.

Granpyntning

Grandækningen suppleres med fyrretoppe eller dekorationsgrene af nobilisgran, der stikkes i jorden, som regel omkring og bag gravstenen.

Buketter på mindedage og særlig udsmykning til Påske og Jul

Kirkegårdene tilbyder at lægge buketter på gravstederne til særlige mindedage. Til påsken tilbyder vi at sætte påskeliljer i potte (lav sort) på gravstederne.

Til julen tilbyder vi at sætte juletulipaner samt julepuder og kranse m.v. på gravstederne.

Ansvarlig for siden:

Grøn Drift, KirkegårdsAdm.
Mariebjergvej 1, 2820 Gentofte, 39988600,