Hellerup Kirkegård - Historie og udvikling

 

 

 

 

 

 

 

Kirkegården er i alt ca. 72.000 m2 stor og indviet den 4. februar 1912.

Første grav på Hellerup Kirkegård

Første grav på Hellerup Kirkegård

I forhenværende skoleinspektør L.Godtfredsens bog – Gentofte Kommunestyre 1842 til 1942 - beskrives kirkegårdens første år således:  

Fra Hellerup kom kravet om en kirkegård i 1907. Kravet anerkendtes fuldt ud, og det følgende år købte kommunen et areal af Ibenske Jorder og udlagde et til kirkegård. Borgerskabet var imidlertid ikke tilfreds med forholdene på den nye kirkegård og Grundejer- og Kommunalforeningen henvendte sig sig hen på sommere 1912 til sognerådet i en skrivelse angående Hellerup Kirkegårds "skandaløse forfatning" Sognerådet overdrog derpå en havearkitekt at udarbejde planer for ordningen"

Hellerup Kirkegård er, som de øvrige bydelskirkegårde udvidet flere gange og sidst i 1920, hvor et ca. 15.000 m2 stort areal mod Rygårds Alle inddroges til kirkegård.

Det såkaldte " Bøgefelt ", arealet mod Bernstorffsvej, indgik i kirkegårdens første plan, men tanker om, at placere den senere Hellerup Kirke her, udsatte benyttelsen af arealet til i begyndelsen af 40-erne , hvor en omfattende udtyndig blev foretaget og gravsteder anlagt efter en plan af G.N.Brandt.

Bøgefeltet

Bøgefeltet

Kirkegårdsanlægget er præget af den tradition der var fremherskende til midten af 50- erne , nemlig den individuelt anlagte familiegrav, hegnet af stedsegrønne hække. Som følge heraf er kirkegården præget af stor detajlrigdom i beplantning og monumenter, der sammen med de store træer og samlende hækplantninger giver særlig karakter og stemning.

Kirkegårdens mange og ofte meget store og kostbare monumenter taler deres tydelige sprog om en svunden kirkegårdskultur, og man vil på sin vej gennem kirkegården nikke genkendende til mange kendte Gentofte - og Københavner personligheder.

Bevaringsværdigt monument

Simon Olesens monument

De mange frihedskæmpergrave, markeret med en særlig mindeplade på monumentet, minder om et mørkt kapitel i Danmarks historie.

I nyere tid har man forsøgt, at tilpasse kirkegården til en nyere tids kirkegårdskultur og flere små, meget smukke og for deres tid typiske anlæg vidner herom.

Urnegravsteder afdeling 34

 Nyere urnegrave

Fremhæves skal fhv. stadsgartner Axel Andersens planer for afdelingerne 33 og 10, som omkring 1950 anlagdes i samarbejde med daværende kirkegårds inspektør Aage Fich.

Urnegravsteder afdeling 33

Urnegrave, afd. 33

Bemærkelsesværdigt er også et fint lille anlæg, der rummer Skt. Lukas søstrenes begravelsesplads. Den strenge ensartethed der præger dette afsnit giver anlægget en særlig ro. De rektangulære broncetavler, som er placeret på hver grav, er udformet således, at de ved gravens udløb kan anbringes på den særlige mindemur, der rammer en del af anlægget og mindet om søstrene vil således blive bevaret for eftertiden.

Skt. Lukassøsternes begravelsesplads

Skt.Lukas søstrenes begravelsesplads

I takt med ændringen i begravelses-formen er der også på Hellerup Kirkegård indrettet en Fællesurnegrav, denne er beliggende meget centralt i den smukke lund ved kapellet og udsmykket med et ældre monument.

Fællesgraven

Fællesgraven

Kapellet, der efter en arkitektkonkurrence, blev projekteret af arkitekt Andreas Clemmensen, opførtes i 1913 – 14 og det blev senere udvidet med kontorfaciliteter i 1952

I næsten et århundrede har mange Gentofte slægter følt sig knyttet til Hellerup Kirkegård og betragtet den som deres families begravelsesplads og uanset ændringen i begravelsesform og dens ydre udtryk vil Hellerup Kirkegård fortsat tale sit sprog om denne bydels kirkegårdskultur gennem det sidste århundrede.

Urnegrave i græs på afdeling 12

Urnegrave i græs.

En anden holdning til begravelsespladsens udformning end tidligere afspejler sig, men man vil på sin vandring gennem kirkegården kunne glæde sig over, at på trods af at ændringer sker, er mange af de minder fortiden efterlod stadigt bevaret.

Kirkegårdsarealet er centralt beliggende. Øst for er musealt område. Yderområder omdannes til stillepark

Dispositionsplan.

Begravelsesarealet er centralt placeret.

En dispositionsplan sikre, at en del af kirkegården fortsat opretholdes som begravelsesplads for bydelens befolkning mens en del med tiden ændres til en "stillepark" og en anden del ændres til et musealt område hvor bevaringsværdig gravminder kan anbringes i det omfang de ikke kan bevares på deres oprindelige plads.